Vi har stået for en omfattende renovering og nyindretning af tre beboelseslejligheder i samme opgang på Østerbro. Projektet omfattede blandt andet ændring af ruminddelinger, udskiftning af el- og VVS-installationer, montering af nye køkkener og badeværelser samt opsætning af nye elskabe, kontakter og radiatorer. Alle vægge er spartlet, tapetseret og malet – og de eksisterende stukdetaljer er nænsomt restaureret. I alle lejligheder er der desuden lagt nye sildebensgulve, som bidrager til et eksklusivt og tidssvarende udtryk.
Før- og efteroptagelser viser forvandlingen
Træd indenfor i en af herskabslejlighederne på Østerbro og oplev forvandlingen, hvor vores håndværkere har løftet hver eneste detalje – med respekt for den klassiske charme, der kendetegner bydelens lejligheder.
I videoen ser du før- og efteroptagelser, der viser den gennemgribende renovering – et stærkt eksempel på, hvad vores teams kan skabe, uanset om det gælder beboelsesejendomme, institutioner, kontormiljøer eller andre erhvervsprojekter over hele landet.



