Tryghed for beboere, brugere og kunder
Vi sætter mennesker i centrum
Vi skaber tryghed for beboere, brugere og kunder
Vi løser ofte opgaver i bygninger, hvor der er liv – beboere i deres hjem, ansatte på deres arbejdsplads eller kunder i en butik. Det kræver mere end godt håndværk at imødekomme. Det kræver menneskelig forståelse og nærvær.
Derfor er håndtering af beboere, brugere og kunder en integreret del af vores arbejdsproces. Vi gør en dyd ud af at møde det enkelte menneske i den situation, det befinder sig i, når vi pakker værktøjet ud få meter derfra.
Vores grøntafdeling, kasselinje og baglokale blev renoveret og ombygget til nye funktioner samtidig med at butikkens VVS, ventilation og sprinkler-anlæg blev tilpasset. Alt sammen mens vi holdt åben. Forstyrrelserne var minimale, og man kunne tydeligt mærke, at håndværkerne var vant til at arbejde i miljøer i drift, som fx vores supermarked.
Købmand Jesper Gulbrandsen, MENY Domus Vista
Vi har været virkelig glade for samarbejdet. Det har ikke bare været en god plan på papiret – i praksis har det fungeret rigtig godt. Håndværkerne tog hensyn, ryddede pænt op efter sig og holdt aftalerne, også når der skulle larmes. Det har gjort hele processen tryg og nem for os, selvom huset var i drift.
Projektleder Gitte Glade og HR-konsulent Anna Nissen fra P+
Samarbejdet er agilt og uproblematisk. Alle på holdet er altid løsningsorienterede og positive – og virksomheden har en rigtig god forståelse for at renovere bygninger, der er i drift. Det kan man som bygherre virkelig skabe mange gode resultater med.
Michael Bernfeld, Project Manager hos Fokus Nordic
Arbejdet var godt planlagt, og håndværkerne forstod vores hverdag. Derfor følte vi os i trygge hænder, og klinikken kunne fungere normalt, selvom vi stod midt i en stor ombygning. Stor cadeau til Sten Jensen Gruppen for at sætte mennesker i centrum.
Eva Maria Stenholm, Klinikchef hos tandlægen.dk Forum
- Hvorfor vælge os?
- Stor erfaring med at renovere bygninger der er beboet eller i drift.
- Respekt for beboere, ansatte og kunders hverdag.
- Planlægning med fokus på mindst muligt støv, støj og gener.
- Mennesker omkring os mødes med respekt, forståelse og en ordentlig tone.
- Fokus på at sikre fortsat drift og omsætning under arbejdet.
Måske er nogle af beboerne hjemme hele dagen – og skal finde ro midt i ekstra støv, støj og ændrede adgangsforhold. Kontormedarbejderne skal kunne koncentrere sig om deres arbejde og måske holde møder, mens vi arbejder i lokalet ved siden af. Og butiksejeren skal fastholde sine kunder, samtidig med at vores håndværkere udfører deres arbejde i butikken.
Vi forstår, at vores tilstedeværelse har en konsekvens – og vi tager ansvar for at minimere forstyrrelserne og skabe tryghed. Derfor sørger vi for grundig varsling, tydelig skiltning, afskærmning og løbende information. Alt sammen i tæt samarbejde med vores kunder.
Vi planlægger desuden arbejdet, så det tager højde for hverdagens rytme: Vi arbejder fx også uden for åbningstid, inddeler projektet i etaper og rydder altid pænt op efter os.
Derfor er vi gode til at renovere med mennesker tæt på
- Stor erfaring med renovering i bygninger med liv i.
- Respekt for beboere, ansatte og kunders hverdag.
- Planlægning med fokus på mindst muligt støv, støj og gener.
- Mennesker omkring os mødes med respekt, forståelse og en ordentlig tone.
- Fokus på at sikre fortsat drift og omsætning, mens vi renoverer og ombygger.
Men beboerhåndtering handler ikke kun om planlægning og logistik. Det handler i lige så høj grad om attitude og tilstedeværelse. Vores håndværkere møder folk i øjenhøjde – med venlighed, respekt og forståelse. Vi hilser på dem, vi arbejder tæt på. Vi svarer, når der spørges. Og vi gør os umage for at få alle til at føle sig trygge og respekterede.
Vores tilgang til beboere, brugere, kunder og ansatte afspejler sig også i vores værdisæt. Når vi siger, at samarbejdet skal være ubesværligt, er det ikke kun for kunden – det gælder også for dem, der færdes i og omkring byggeriet. Værdier som respekt og ordentlighed er med os hele vejen – fra første varsling til sidste håndtryk – og er afgørende for, at vi kan skabe tillid og tryghed, når vi arbejder tæt på mennesker.