Tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere

SJG Akademi

SJG Akademi – Faglig stolthed, udvikling og lederskab

Hos Sten Jensen Gruppen tror vi på, at vores vigtigste ressourcer er de mennesker, vi bygger med – og dem, vi bygger for. 

Derfor vil vi være den foretrukne entreprenør for faglærte talenter og erfarne kræfter, der ønsker ansvar, udvikling og stærke relationer på tværs af fagligheder.

På den baggrund har vi etableret SJG Akademi: et internt akademi, der samler og styrker vores indsats for at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere i hele koncernen – fra første dag som lærling til en mulig fremtid som fx projektleder.

Lærlingerepræsentanter – stemmer for fællesskabet

Vi tager vores lærlinge seriøst – og tror på, at de bedste forløb skabes i dialog og ved medindflydelse. Derfor har vi indført rollen lærlingerepræsentant – en medarbejderfunktion der styrker fællesskabet og fungerer som bindeled mellem lærlinge og ledelse.

Lærlingerepræsentanterne vælges af lærlingene selv og de skal i hverdagen have fingeren på pulsen og bidrage aktivt til at spotte og løse udfordringer i tide. 

Et stærkt fællesskab med høje ambitioner

SJG Akademi handler ikke kun om faglighed. Det handler også om kultur og sammenhold. Vi ønsker, at alle, uanset titel eller anciennitet, bliver set, hørt og taget alvorligt – og ikke mindst bidrager til at styrke fællesskabet. Det gælder både på byggepladsen, i frokoststuen og til fællesmøderne.

Derfor er mentorordninger, faste samtaler, introduktionsforløb og faglige lærlinge- og svendedage en naturlig del af værktøjskassen.

Alt sammen med til at skabe en god start – og lyst til at blive.

For Sten Jensen Gruppen er ikke bare en samling af fagligt stærke virksomheder. Vi er en koncern med fokus på ordentlighed, ærlighed og respekt – i både vores projekter og vores menneskesyn.

Og med koncernens akademi ønsker vi at løfte branchen og vise, hvordan en entreprenør også kan bygge mennesker, relationer og fremtid.

Fra lærling til leder – en realistisk rejse

Flere af koncernens nuværende projektledere startede som lærling eller svend. Det er en rejse, vi er stolte af – og med SJG Akademi har vi skabt rammerne for, at endnu flere får mulighed for at tage den.

Vi investerer i mennesker – fordi vi ved, at høj kvalitet starter med dygtige og engagerede medarbejdere.

 Vi understøtter hele udviklingsforløbet:

  • Lærlinge får en tryg og meningsfuld opstart med fokus på fællesskab, faglighed og ansvar.
  • Svende får adgang til efteruddannelse og faglig sparring – og spiller en nøglerolle i lærlingenes trivsel og udvikling på pladserne.
  • Byggeledere og projektledere tilbydes ledelsestræning og erfaringsudveksling, der understøtter deres rolle og udvikling.

 

En rejse i praksis – fra lærling til projektleder

Mathias Fussing er et godt eksempel på, hvad SJG Akademi kan muliggøre.

Han blev udlært som tømrer i Tømrerfirmaet Sten Jensen i 2020. Siden har han taget hele rejsen: to år som svend, to år som byggeleder – og i 2024 udnævnt til projektleder. Mathias var i øvrigt koncernens første lærlingerepræsentant.

Mathias står i dag med ansvar for egne projekter og er en vigtig del af koncernens fremtid. Hans udvikling er netop den rejse, vi ønsker at støtte og muliggøre for flere.

Vil du med på rejsen?

Er du på udkig efter nye udfordringer i en professionel entreprenørkoncern med stor fokus på godt kollegaskab, udvikling og fastholdelse? Så er Sten Jensen Gruppen måske noget for dig.

>> Du kan se vores aktuelle jobopslag her

Finder du ikke et opslag, der matcher dine kompetencer, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores professionelle fællesskab.

Vi arbejder efter disse fire FN verdensmål